Løsøre og en god advokat

l følge Retsvirkningsloven § 19 må en ægtefælle ikke uden den anden ægtefælles samtykke  via advokat afhænde eller pantsætte løsøre, der er fælleseje. Dette gælder, hvis det hører til indboet i det fælles hjem eller til den anden ægtefælles fornødne arbejdsredskaber. Det gælder også, hvis det tjener til børnenes personlige brug. lndboet i det fælles hjem omfatter det almindelige indbo. Det kan fx være møbler, radio og fjernsynsapparater, der benyttes i hjemmet eller i ferieboligen.

Derimod er specielle samlinger som fx en mønt-, maleri- eller bogsamling ikke omfattet af bestemmelsen. Den anden ægtefælles fornødne arbejdsredskaber omfatter maskiner, inventar og redskaber af enhver art. Det er overladt til brug i den anden ægtefælles virksomhed via advokat, eller såfremt det benyttes i en fælles advokatvirksomhed i Roskilde. Reglen forbyder udtrykkeligt afhændelse og pantsætning. Det må imidlertid antages, at forbuddet tillige rammer udleje, når dette medfører, at genstanden ikke længere kan gøre nytte som indbo i hjemmet eller benyttes i erhvervet.

Få 3 gratis tilbud på en billig advokat

Er samtykke ikke indhentet, kan retshandlen omstødes ved dom, medmindre medkontrahenten godtgør, at han var i god tro, jævnfør § 19, stk. 2. Der gælder en frist på 3 måneder for sagsanlæg, fra det tidspunkt, hvor ægtefællen fik kundskab om retshandlen via advokat. Retssag må dog anlægges senest l år efter tinglysning ved underpant i løsøre. Alternativt ved genstandens overlevering ved håndpantsætning eller salg. Sælges indbo en bloc, må det rigtige være at kræve forevist skifteretsattest, skifteudskrift eller bodelingsoverenskomst. Ellers kan køberen i modsat fald næppe kan anses for at være i god tro, jævnfør herved U l939.23 H.

Gælder salg derimod kun en enkelt eller enkelte genstande, kan der næppe stilles store krav for at anse medkontrahenten for at have været i god tro. Både § l8 og § 19 kan være en ganske alvorlig hindring for den ægtefælle. Hvis der er behov for at fremskaffe likvide midler ved salg eller pantsætning af de omfattede genstande. Der er derfor i Retsvirkningsloven § 20 hjemmel til, at statsforvaltningen kan tillade retshandlen ved en advokat i Slagelse. Det kan ske, hvis der ikke findes at være rimelig grund til nægtelsen via advokat. Et eksempel herpå kan ses i Familiestyrelsens afgørelse i TFA 2010.060, hvor manden efter skilsmisse ikke kunne overtage ejendommen. han ville heller ikke give samtykke til hustruens salg af hendes ejendom.

Særligt om lejemål m.m.

Retsvirkningsloven § l8 beskytter kun den ægtefælle, der bor i en ejendom, som ejes af den anden ægtefælle. Der findes derfor i Lejeloven § 74 a, stk. 3 og § 81, stk. 2 regler, der stort set svarer til Retsvirkningsloven § 18. Efter disse regler må en ægtefælle ikke uden samtykke fra den anden ægtefælle opsige lejemålet. Det gælder såfremt det lejede tjener til familiens bolig eller såfremt ægtefællernes eller den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed er knyttet dertil. Samtykke kræves endvidere til fremleje af det lejede, hvis dette medfører, at det lejede ikke længere kan tjene som familiens bolig eller danne grundlag for erhvervsvirksomheden, jævnfør Lejeloven § 72.

For så vidt angår udtrykkene “familiens bolig” og “erhvervsvirksomhed” henvises til omtalen ovenfor ved Retsvirkningsloven § l8. l tilfælde af samlivsophævelse, skilsmisse eller separation må samtykkekravet antages at gælde, indtil der er taget stilling til, hvem af ægtefællerne, der skal have ret til at fortsætte lejemålet, jævnfør § 77 advokat tilbud. Ægtefællen kan ved opsigelse af lejemål få opsigelsen omstødt under de samme betingelser som ved § 18, stk. 2. Der må dog reageres hurtigt eventuelt ved påbud til udlejeren, når samlivet ophæves idet ægtefællens ret må antages at blive fortrængt, hvis lejligheden er genudlejet.

Reglerne går for så vidt videre end Retsvirkningsloven § 18, idet de gælder, selv om midler til indskud og leje stammer fra vedkommendes særeje. Det har tidligere været antaget, at reglerne i Lejeloven kunne anvendes analogt på andelslejligheder. Generelt har reglerne om andelslejligheder undergået ændringer, både i relation til tilstandsrapport og belåningsmuligheder. Også i relation til prissætning for andelen, således at det i højere grad minder om ejerboliger. Det må derfor antages, at Retsvirkningsloven § 18 er anvendelig for andelslejligheder. Tilsvarende må formentlig antages ved andre boligformer, hvor boligretten er knyttet til et ejerforhold, fx en aktie.

One comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *